Hvorfor Zpiiel?

Hos Zpiiel® ønsker vi at udvikle unikt og holdbart legetøj, der skaber oplevelser og legeuniverser, som barnet drages tilbage mod igen og igen.  Takket være vores stærke relation og kendskab til legetøjsbranchen kan vi skabe kvalitetslegetøj, der er udviklet og designet i Danmark.

 

Zpiiel® og legen

Når vores børn leger, udvikler de deres fantasi og tænkeevne. De leger for at lege – ikke for at lære noget bestemt. I legen lærer de at skabe historier både alene og sammen – og at håndtere forskelligheder og udfordringer. Derfor udvikler og producerer Zpiiel® legetøj til børn fra 5 år og op. Med Zpiiel®s egne produkter udvider vi rammerne for leg og læring ved at udvide og supplere børnenes legeuniverser.

Zpiiel® indbyder til både fordybelse og hurtigt byggeri. Vi henvender os både til barnet, der kan lide at fordybe sig i konstruktionsleg, hvor barnet kan skabe sine egne kreative figurer, og til barnet, der kan lide at bygge sin figur let og hurtigt, så det hurtigt kan komme i gang med at lege med sin Zpiiel®-figur.

 

Zpiiel® og erfaringen 

Teamet bag Zpiiel® består af erfarne folk fra legetøjsbranchen. Vi ved, hvad der skaber god stemning under leg og læring, og vi bruger vores samlede erfaring til at skabe det bedste produkt til dit barn.

 

Byg småt og byg stort

Alle Zpiiel®s produkter er skabt ud fra en tanke om kreativ leg med byggelementer, der er fleksible, så de kan bruges på kryds og tværs af de forskellige serier. Elementerne er unikke, da de har kugleled, hvilket giver god bevægelighed og fleksibilitet i barnets leg. Samtidig er Zpiiel® udviklet til teknisk at kunne bygges sammen med mange mærker inden for konstruktionslegetøj.

 

Made in Denmark

Vores ønske er at bidrage aktivt til børns udviklende leg, og det har resulteret i en bæredygtig og miljøvenlig legetøjsserie. Al produktudvikling og produktion foregår i Danmark efter de mest bæredygtige og miljøvenlige principper. Alle legetøjsprodukter gennemgår et udførligt testforløb helt fra idéfasen til det endelige resultat. Vi har konstant fokus på kvalitet og sikkerhed og arbejder via produktion og distribution i Danmark på at nedbringe spild, transport og energiforbrug.  Ved produktion i Danmark har vi desuden mulighed for at øge vores produktfleksibilitet.

 

Vores produkter er testet og godkendt i henhold til de gængse legetøjsstandarder: EN 71-1, 71-2, 71-3.